Bækkenet, hofter og baller er populært sagt vores krop hovedbanegård. Her hæfter alle væsentlige muskler fra både ryg, mave og ben. Men også en af vores største og væsentligste nerver, iskiasnerven, har sit udgangspunkt her, gemt bag de store ballemuskler.
I den japanske trykmassage, som jeg arbejder med, er det at lave tryk på musklernes udspring- og hæftepunkter en vigtig del af behandlingen for at løsne muskelspændingerne. Ligeså vigtigt som det tryk og vrid jeg laver langs med selve musklen. Det betyder også, at jeg laver mange tryk langs med hoftekammen og andre steder i og omkring bækkenet, hvor vores muskler og sener hæfter.
Sådan interagerer bækkenet, hofter og baller med ben og ryg
Lad mig give nogle eksempler på, hvordan bækkenet, hofter og baller interagerer med henholdsvis ben og ryg:
Når muskler er spændte, trækker de sig sammen og hiver dermed i musklernes hæftepunkter. Så hvis dine ydre lårbensmuskler er spændte, så kan du både opleve smerter nede ved knæet, men også i hoften. Ikke nødvendigvis begge steder, måske kun én af stederne.
Inde bag de store ballemuskler gemmer der sig en lille, tværgående muskel, der hedder piriformis. Den udspringer øverst på lårbensknoglen og har sit endepunkt i bækkenet inde ved rygsøjlen. Derinde ligger den lige op af iskiasnerven, og hvis piriformis er spændt laver den et tryk på iskiasnerven. Et tryk på iskiasnerven i ballen kan gøre, at vi får smerter ikke alene i ballen, men også ned i benet og ud i foden. Iskiasnerven går nemlig ned gennem låret og spreder sig i forskellige nervetråde ned i underbenet og foden.
Men iskiasnerven har også nervetråde op på hoftekammen. Så et tryk på nerven i ballen kan også forårsage smerter i lænden, og være med til at skabe spændinger i vores muskulatur langs rygsøjlen op til skuldrene. Mange af de muskler hæfter nede på hoftekammen. At løsne rygmuskulaturen op i det vi populært kalder for mørbraden kræver ikke alene et tryk og vrid langs selve musklen, men også et tryk på både udsprings- og fæstepunkterne.
Med andre ord: ”skidtet” hænger sammen – og har samlingspunkt omkring bækkenet, hofter og baller.