Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Hvor mange behandlinger skal jeg have? Det spørgsmål får jeg tit stillet af mine massagekunder, og svaret på det spørgsmål er meget forskelligt.  Det kommer an på…

De alvorlige smerter – rød zone

Kommer du med et hold i lænd eller nakke, længerevarende kroniske smerter i skulder og arm – eller længevarende kroniske smerter fra iskiasnerven, så skal du være indstillet på flere behandlinger over en længere periode. Din krop er i rød zone, og der er ingen kvik-fix. Hvor mange behandlinger over hvor lang tid er individuelt. Typisk vil det være optimalt med tre intensive behandlinger indenfor de første to-tre uger.

Cirka et halvt døgn efter første behandling mærker du oftest en vis, mindre lettelse, men efter et par dage trækker smerterne til igen. Efter den anden og tredje behandling skulle du gerne opleve en lidt større lettelse i spændinger og smerte – også varende i længere tid.  Men igen kan det trække til med smerter efter nogle dage.

https://www.massageart.dk/overbelastningsskader-er-svaere-at-komme-af-med/

Er der klare fremskridt efter tre behandlinger, er vi på rette vej, og du kan man gå over til en behandling hver 14. dag fx to-tre  gange. Ved fortsat fremgang kan man derefter gå over til en månedlig vedligeholdsbehandling.

Men er der efter de tre første behandlinger ingen ændringer overhovedet i positiv retning, så anbefaler jeg som regel, at du går til lægen. Dette anbefaler jeg også ind i mellem tidligere i forløbet, hvis jeg fornemmer, at der KAN være tale om alvorligere ting, som ikke bare løses med massage og/eller anden behandling som kiropraktor, akupunktur eller fysioterapi.

Det gør ondt, men… – gul zone

Kommer du med mere ”dagligdags” spændinger a la det gør ondt i nakke, skulder, arm, eller lænd, balle og ben. En gang  imellem tager du smertestillende for at holde det ud, men nu har du endelig fået taget dig sammen og bestilt tid til massage.

Her vil jeg anbefale en til tre behandlinger indenfor en måneds tid. Derefter en månedlig opfølgende behandling. Dette kan variere alt efter hvor alvorlige spændinger, du har. Men det afhænger også af, om du bare går tilbage til din dagligdag og fortsætter med nøjagtigt samme mønster i dine arbejdsstillinger eller træning, som har forårsaget spændingerne.  For så vender spændingerne helt sikkert tilbage – navnlig, hvis du ikke får nogen opfølgende behandlinger.

Hvad sker der med din cykel, hvis du aldrig smører kæden eller skifter bremseklodserne? Dine muskler og sener har på samme måde brug for vedligehold.

Du trænger bare – grøn zone

Den sidste gruppe kalder jeg grøn zone. Du trænger bare til en gang massage. Du har egentlig ikke ondt, jo, måske lidt i skulder eller lænd, men ikke noget, der smerter igennem.

Bagefter? Ahhh, det var skønt og godt at blive løsnet. Vi ses igen om en måned eller et halvt år – eller hvornår du nu trænger igen.

Skriv en kommentar

*

code

Bad Behavior has blocked 346 access attempts in the last 7 days.